Hvorfor er vi så vilde med bøger i papirformat?

Hver dag føles næsten som en ny begyndelse rent digitalt, men én ”gammeldags teknik” holder vi ved – bøger i papirformat. Det er efterhånden snart 20 år siden, at mp3-formatet for alvor begyndte at gøre sig gældende, og skulle man være i tvivl om, hvilken vej udviklingen er gået siden da, kan man med fordel prøve at sælge nogle af sine gamle CD’er. Mens vinylpladerne i disse år nyder en renæssance, er det næppe forkert at kalde CD’en for et dødt format, og samtidig er det nok de færreste, der regner med, at den får et comeback, der minder om LP’ens. En ting, som synes at være modstandsdygtig over for denne udvikling, er bogen. Selvom der er mange fordele ved e-bøger, heriblandt at de leveres med det samme og ikke fylder mere end e-bogs-læseren, synes tendensen at være, at man holder fast i den klassiske papirbog, også selvom man for længst har sagt farvel til både CD’er, LP’er og papiraviser.

Hvad er det ved bogen, der giver den en særstatus hos os mennesker, som ellers i andre sammenhænge er entusiastiske, hvad angår de digitale muligheder i forhold til medieforbruget? For mange er det måske et spørgsmål om vaner – det at læse en bog på en skærm føles “forkert”. Der mangler ganske enkelt den sanselige dimension. Følelsen af papiret mod fingrene, lugten af papiret og lyden af ryggen, der knækker en smule, når bogen åbnes første gang. Måske er læseoplevelsen virkelig mere end bare ordene, der står på siderne. Hvis det er svaret, forsvinder bogen nok ikke ud af vores liv lige foreløbig.Bogen er kort og godt en vigtig del af vores menneskelige identitet – og mange af bogtitlerne i reolen minder os ydermere om vores forskellige livsfaser og dermed nye begyndelser.