Et indblik i karatesporten

I dag er karatesporten en favorit hos både børn og voksne, men har du tænkt over, hvordan karate gik fra at være en japansk kampkunst til at spinde tråde til det internationale sportsmiljø? Lad os se nærmere på, hvordan det hele begyndte.


Karate er japansk for tom hånd. Det er en kampkunst, der blev udviklet på Okinawa i løbet af 1800-tallet. Selvom mange betragter karate som et japansk fænomen, blev kampkunsten først introduceret på hovedøen Honshu i begyndelsen af 1920’erne, hvor karatemesteren Gichin Funakoshi fra Okinawa slog sig ned i Tokyo med det formål at udbrede karate i resten af Japan. Den hvide dragt og de farvede bælter, der i dag er et af sportens kendetegn, stammer ligeledes fra denne periode, hvor Funakoshi overtog disse elementer fra kampsporten judo.

 

Selvom Gichin Funakoshi aldrig gav sin personlige fortolkning af karateteknikkerne et navn, kendes de i dag under navnet Shotokan, den største og mest udbredte karate-stilart i verden. Udover at undervise i karate skrev Funakoshi også digte under pseudonymet Shoto, der kan oversættes til “vindens susen i grantræerne”. Navnet blev officielt, da en gruppe elever en dag besluttede sig for at sætte et skilt op over træningssalen, hvorpå der stod “Shotokan”. “Kan” betyder hal eller sal, og stilarten er således opkaldt efter det sted, hvor træningen foregik, Shotos hal.

 

I dag er karate sammen med judo den japanske kampsport, som har vundet størst udbredelse på verdensplan, og især stilarten Shotokan har formået at gøre sig gældende internationalt. 80% af alle karateklubber træner i dag karate med udgangspunkt i de teknikker, som Gichin Funakoshi lærte fra sig i Tokyo i første halvdel af det 20. århundrede.

Karate er i dag både et effektivt selvforsvarssystem og en inkluderende sportsgren, der kan trænes af alle uanset køn, alder eller fysisk formåen.